[Verse]
[A]Jeg [D]er en gammel [E]trouba[Bm]dur.
Som [E]ikke [A]dur til [D]nogen ting.
Jeg rejser vidt [C]og [B]bredt omkring.
En [E]underlig fig[A]ur.
Jeg synger [Bm]mine v[Cm]iser s[A]må,
for den som g[Am]ider h[Em]øre[A] på.
Min e[Em]nkle l[A]ivs [F#m]filosof[B]i
har [Em]denne me[A]lod[D]i.
[Chorus]
Du ka ? in[Em]genting ta[A] med dig
når du [D]går.
Næ, du ka´ in[Em]genting ta[A] med dig
når du [F#]går.
Du b[Em]ehøver i[A]ngen skillin[D]ger,
når[Em] du ved p[A]orten [D]står.
For du ka´ [Em]ingenting ta´[A] med dig
når du [D]går.
[Verse]
[A]Mås[D]ke er du den [E]rige m[Bm]and.
Der sa[E]mler [A]i en pen[D]gepung.
Skønt den er tr[C]in [B]og tyk og rund,
så [E]ta ?r du hv[A]or du kan.
Din pengekis[Bm]te er [Cm]din g[A]ud.
Men så en aften[Am] få[Em]r du[A] bud.
Det guld [Em]du lev[A]ede [F#m]livet f[B]or;
hvad hj[Em]ælper det [A]dig[D] så!
[Chorus]
Du ka ? in[Em]genting ta[A] med dig
når du [D]går.
Næ, du ka´ in[Em]genting ta[A] med dig
når du [F#]går.
Du b[Em]ehøver i[A]ngen skillin[D]ger,
når[Em] du ved p[A]orten [D]står.
For du ka´ [Em]ingenting ta´[A] med dig
når du [D]går.
[Verse]
[A]Jeg [D]er en fattig [E]trouba[Bm]dur,
der [E]rejse[A]r vidt o[D]g bredt omkring.
Jeg ejer ingen v[C]erd[B]ens ting
af v[E]isdom og kul[A]tur.
En enkelt t[Bm]ing har j[Cm]eg dog l[A]ært;
at magt og rigd[Am]om t[Em]ynger sv[A]ært.
Så[Em] du som [A]tror på[F#m] guld o[B]g magt,
husk [Em]på, hvad [A]jeg har [D]sagt
[Chorus]
Du ka ? in[Em]genting ta[A] med dig
når du [D]går.
Næ, du ka´ in[Em]genting ta[A] med dig
når du [F#]går.
Du b[Em]ehøver i[A]ngen skillin[D]ger,
når[Em] du ved p[A]orten [D]står.
For du ka´ [Em]ingenting ta´[A] med dig
når du [D]går.
[A]Jeg [D]er en gammel [E]trouba[Bm]dur.
Som [E]ikke [A]dur til [D]nogen ting.
Jeg rejser vidt [C]og [B]bredt omkring.
En [E]underlig fig[A]ur.
Jeg synger [Bm]mine v[Cm]iser s[A]må,
for den som g[Am]ider h[Em]øre[A] på.
Min e[Em]nkle l[A]ivs [F#m]filosof[B]i
har [Em]denne me[A]lod[D]i.
[Chorus]
Du ka ? in[Em]genting ta[A] med dig
når du [D]går.
Næ, du ka´ in[Em]genting ta[A] med dig
når du [F#]går.
Du b[Em]ehøver i[A]ngen skillin[D]ger,
når[Em] du ved p[A]orten [D]står.
For du ka´ [Em]ingenting ta´[A] med dig
når du [D]går.
[Verse]
[A]Mås[D]ke er du den [E]rige m[Bm]and.
Der sa[E]mler [A]i en pen[D]gepung.
Skønt den er tr[C]in [B]og tyk og rund,
så [E]ta ?r du hv[A]or du kan.
Din pengekis[Bm]te er [Cm]din g[A]ud.
Men så en aften[Am] få[Em]r du[A] bud.
Det guld [Em]du lev[A]ede [F#m]livet f[B]or;
hvad hj[Em]ælper det [A]dig[D] så!
[Chorus]
Du ka ? in[Em]genting ta[A] med dig
når du [D]går.
Næ, du ka´ in[Em]genting ta[A] med dig
når du [F#]går.
Du b[Em]ehøver i[A]ngen skillin[D]ger,
når[Em] du ved p[A]orten [D]står.
For du ka´ [Em]ingenting ta´[A] med dig
når du [D]går.
[Verse]
[A]Jeg [D]er en fattig [E]trouba[Bm]dur,
der [E]rejse[A]r vidt o[D]g bredt omkring.
Jeg ejer ingen v[C]erd[B]ens ting
af v[E]isdom og kul[A]tur.
En enkelt t[Bm]ing har j[Cm]eg dog l[A]ært;
at magt og rigd[Am]om t[Em]ynger sv[A]ært.
Så[Em] du som [A]tror på[F#m] guld o[B]g magt,
husk [Em]på, hvad [A]jeg har [D]sagt
[Chorus]
Du ka ? in[Em]genting ta[A] med dig
når du [D]går.
Næ, du ka´ in[Em]genting ta[A] med dig
når du [F#]går.
Du b[Em]ehøver i[A]ngen skillin[D]ger,
når[Em] du ved p[A]orten [D]står.
For du ka´ [Em]ingenting ta´[A] med dig
når du [D]går.
