- Niels Skousen & Peter Ingemann
Herfra Hvor Vi Står 1971
Tilføjet af Jon.
jon-toft@jubii.dk
[Hm]Mod sønden der star en[A] herlig mand.
[G]Knud [F#]Hertug er hans [Hm]navn.
Han lod sit unge [A]liv for svig.
Det [G]voldte os så[F#] stort et[Hm] savn.
Omkvæd:
[A][Sol stå[Hm] op,
[A]Sol gå n[Hm]ed,
Vi [A]længes efter[Hm] fred.]
Han ridder ud om morgenen
Han ridder så langt over land.
Han ser til de store, han ser til de små
Han skærmer den fattige mand.
[Omkvæd]
I Roskilde der sidder Kong Niels af Danmark
Han er en gammel mand
Hans fod er langsom, hans smil er varmt
Han holder det ganske land
[Omkvæd]
Kong Niels han har en søn, en fyr med det lyseste sind
Så bred og med så stærk en arm
Ung Magnus Nielsen, Danmarks blomst,
Kvinderne ser langt efter ham.
[Omkvæd]
Knud han har så stærk en hær
Han leder dem over sti
Den onde rammer han som et lyn
Den fangne mand giver han fri.
[Omkvæd]
Fru Inge, hun sidder i borgen
Fra vinduet der følger hun hans færd.
Når regnen den falder, så græder hun med.
Hun har ham så inderligt kær.
[Omkvæd]
Når duggen den falder om aftenen
Så driver den gamle sit spil
Så samles i Danmark alle de falske tunger
De kalder de onde magter til
[Omkvæd]
Så samles alle de falske riddere
Og de kalder Knud for en tyran
Magnus han skal være for os vort skjold
Han er jo lisså god en mand
[Omkvæd]
Så taler de til magnus om hertug Knud
Sådan som falske folk de kan spå
Han griber after din faders trone
Ser du ham ikke allerede der med scepteret stå?
[Omkvæd]
Magnus du er jo lige så god en mand
sådan hvisker den halte Henrik Skadelår
Om julenat på Roskilde Gård
Der giver du Knud hans banesår.
[Omkvæd]
Knud han ridder alligevel ud til Roskilde Gård
For i kongens hal at feste
Men så er Magnusses arm pludselig blevet så svag
Og han kan ikke rigtig klare at skade sin næste.
[Omkvæd]
Om natten inden festen er forbi
Ridder Knud ud til Haraldsted Gård
Men tidligt om morgenen inden solen er oppe
Står der et bud fra Magnus i hans gård.
[Omkvæd]
Magnus kalder dig til møde
I skoven her nærved.
Knus han tøver ikke længe
Han sadler straks sin hest og tager af sted
[Omkvæd]
Cecilie hun træder for hertugen ud
Hun varer ham ad som en moder
'Min fader dræbtes ved venners svig
Og ligesådan var det med min elskede broder.'
[Omkvæd]
Knus går alligevel for Magnus frem
Han viser ham sin gode tro
Hvorfor mødes vi her i skoven
Hvorfor mødes vi ene her, vi to.
[Omkvæd]
'Det bliver sidste gang at vi to vi mødes,' råber Magnus
'Her bliver ikke noget slag
Og selvom jeg dør i morgen
Så slår jeg dig ihjel i dag.'
[Omkvæd]
Så trak han sit blanke sværd
Og så lagde han hånden på Knud
Og kløvede hans skal ned til det højre øre.
Sådan slog han Knud.
[Omkvæd]
[Fløjte-solo]
[Omkvæd]
Nu er jeg som den enlige mand
Der bygger sit hus på is
Isen smelter bort og huset falder ned
Af skade bliver man vis.
[Omkvæd]
Nu er jeg som det enlige træ
Der står på den vilde hede
Der er slet ingen ly her
Og her blæser vejret al sin vrede.
[Omkvæd]
Herfra Hvor Vi Står 1971
Tilføjet af Jon.
jon-toft@jubii.dk
[Hm]Mod sønden der star en[A] herlig mand.
[G]Knud [F#]Hertug er hans [Hm]navn.
Han lod sit unge [A]liv for svig.
Det [G]voldte os så[F#] stort et[Hm] savn.
Omkvæd:
[A][Sol stå[Hm] op,
[A]Sol gå n[Hm]ed,
Vi [A]længes efter[Hm] fred.]
Han ridder ud om morgenen
Han ridder så langt over land.
Han ser til de store, han ser til de små
Han skærmer den fattige mand.
[Omkvæd]
I Roskilde der sidder Kong Niels af Danmark
Han er en gammel mand
Hans fod er langsom, hans smil er varmt
Han holder det ganske land
[Omkvæd]
Kong Niels han har en søn, en fyr med det lyseste sind
Så bred og med så stærk en arm
Ung Magnus Nielsen, Danmarks blomst,
Kvinderne ser langt efter ham.
[Omkvæd]
Knud han har så stærk en hær
Han leder dem over sti
Den onde rammer han som et lyn
Den fangne mand giver han fri.
[Omkvæd]
Fru Inge, hun sidder i borgen
Fra vinduet der følger hun hans færd.
Når regnen den falder, så græder hun med.
Hun har ham så inderligt kær.
[Omkvæd]
Når duggen den falder om aftenen
Så driver den gamle sit spil
Så samles i Danmark alle de falske tunger
De kalder de onde magter til
[Omkvæd]
Så samles alle de falske riddere
Og de kalder Knud for en tyran
Magnus han skal være for os vort skjold
Han er jo lisså god en mand
[Omkvæd]
Så taler de til magnus om hertug Knud
Sådan som falske folk de kan spå
Han griber after din faders trone
Ser du ham ikke allerede der med scepteret stå?
[Omkvæd]
Magnus du er jo lige så god en mand
sådan hvisker den halte Henrik Skadelår
Om julenat på Roskilde Gård
Der giver du Knud hans banesår.
[Omkvæd]
Knud han ridder alligevel ud til Roskilde Gård
For i kongens hal at feste
Men så er Magnusses arm pludselig blevet så svag
Og han kan ikke rigtig klare at skade sin næste.
[Omkvæd]
Om natten inden festen er forbi
Ridder Knud ud til Haraldsted Gård
Men tidligt om morgenen inden solen er oppe
Står der et bud fra Magnus i hans gård.
[Omkvæd]
Magnus kalder dig til møde
I skoven her nærved.
Knus han tøver ikke længe
Han sadler straks sin hest og tager af sted
[Omkvæd]
Cecilie hun træder for hertugen ud
Hun varer ham ad som en moder
'Min fader dræbtes ved venners svig
Og ligesådan var det med min elskede broder.'
[Omkvæd]
Knus går alligevel for Magnus frem
Han viser ham sin gode tro
Hvorfor mødes vi her i skoven
Hvorfor mødes vi ene her, vi to.
[Omkvæd]
'Det bliver sidste gang at vi to vi mødes,' råber Magnus
'Her bliver ikke noget slag
Og selvom jeg dør i morgen
Så slår jeg dig ihjel i dag.'
[Omkvæd]
Så trak han sit blanke sværd
Og så lagde han hånden på Knud
Og kløvede hans skal ned til det højre øre.
Sådan slog han Knud.
[Omkvæd]
[Fløjte-solo]
[Omkvæd]
Nu er jeg som den enlige mand
Der bygger sit hus på is
Isen smelter bort og huset falder ned
Af skade bliver man vis.
[Omkvæd]
Nu er jeg som det enlige træ
Der står på den vilde hede
Der er slet ingen ly her
Og her blæser vejret al sin vrede.
[Omkvæd]
